Nem-vejen til bedre konvertering på din webshop

Nem-vejen til bedre konvertering på din webshop

Du er her! Godt gået. At forbedre konverteringer kan gøres meget nemt, også uden du skal have penge op af lommen.

Overskrift eller Emne.

Din overskrift er det vigtigste element. Det er den der skal “indfange” og fastholde de besøgende så konverteringen kommer i hus på netop din webshop! Din overskrift har stor betydning, om vi taler en salgsside eller destinationsside/landingsside, det er ligemeget, det er overskriften eller dit emne der betyder mest. Du skal måske til at skrive overskriften på en mail eller udgive din video på YouTube hvor du også skal finde på en titel.

Din overskrift er det første, folk ser eller hører fra dig, så den skal sidde lige i skabet. Dvs. at den skal være overbevisende, kraftfuld og ikke mindst spændende.

Call-to-Action / Opfordring-til-handling.

Bortset fra din overskrift, så er call-to-action den nemmeste ændring, du kan foretage, og også en af de mest magtfulde for hurtig øgelse af konverteringen.

Din Opfordring-til-handling er hvor DU rent faktisk fortæller de besøgende, hvilke handlinger du vil have dem til at tage, som det næste. Hvis du ikke har en opfordring-til-handling på din webshop, så skal du til at i gang! Kig gerne på OptiMonk allerede nu da nævnte nemt bliver den foretrukne opfordring-til-handling service.

Lad os antage, at du har en destinationsside/landingsside, hvor du forsøger at få besøgende til at tilmelde sig din e-mail liste. Du benytter dig f.eks. af:

Indtast dit navn og e-mail-adresse i boksen nedenfor, så sender vi dig denne gratis rapport med det samme!

Dette konvertere måske ekstremt godt, men du kan også teste med en anden tilgang:

Er du klar til at få din gratis kopi af denne fantastiske beretning? Du skal bare indtaste dit navn og din e-mail nedenfor!

Indtast dit navn og e-mailadresse nedenfor, og så haster vi en gratis kopi af denne afslørende rapport til din indbakke på få minutter!

Husk at små ændinger kan give dig et stort konverteringsboost!


Kontakt information.

Tro det eller ej, men noget så simpelt som kontaktoplysninger kan forbedre konverteringen … nogle gange i en massiv grad. Særligt hvis du indarbejder disse under checkout på din webshop. For ser du, der er så mange bliver snydt online, af virksomheder, hver eneste dag. Det virker betryggende for den besøgende, når der skiltes godt med virksomhedens kontaktoplysninger. Dette giver den besøgendene sikkerhed og så er de mere klar på at tilføje varer i kurven og få betalt.

Læs
Hvad er søgemaskineoptimering og har jeg brug for det?

Troværdighed.

Er en meget enkel måde at opnå den hurtige konvetering, som du søger, er ved at fremstå yderst troværdig. Du skal være på de sociale medier og særligt de, hvor dine potentielle kunder befinder sig. Rådgiver du eksempelvis virksomheder der nærmer sig en konkurs eller som er gået konkurs, så vil Amino være et godt sted at være synlig. Særligt når din virksomhed “Google´s”. Tro det eller ej, synlighed de rette steder kan helt sikkert forbedre konverteringer.

Design.

Farvevalg og skrifttyper og andre designelementer har en stor indvirkning på konvertering, og faktum er, at de “indlysende” design-valg ikke altid vil konvertere bedst. F.eks. finder du ofte finans-sider og politiske i farven blå, golf sider er ofte i den grønne farveskala og de der ønsker at signalerer billige hvis ikke skarpe priser holder sig ofte til gul, orange og rød, men har du nogensinde spekulerer på, om disse farve rent faktisk hjælper på salget? Sommetider vil det “indlysende” valg ikke gavne For eksempel, du kan vælge den røde farve for et produkt gearet til at hjælpe kvinder med deres romantiske liv, men psykologisk betyder rød ikke kun romantik og hyggelige stunder, det betyder også magt.

Det er derfor vigtigt at teste, for at se, hvad der virker. Husk på, at et smukt og fancy design nemt kan øge dit eget ego og få dig til at føle dig stolt, af dit websted, men ikke altid hjælpe på konverteringerne.

Det er ofte den webshop der er opbygget enkel og kedelig, med det grimmeste design der konvertere bedst, faktisk meget-MEGET bedre end noget “flot”, særligt hvis vi er i en niche uden konkurrence hvor det er produkterne der taler. Afprøv derfor forskellig grafik, farver og endda skrifttyper. Du ved aldrig, hvordan mindre ændringer kan øge dine konverteringer til, og hvor markant!

Læs
On-Page Søgemaskineoptimering

Brugeranmeldelser / Reviews.

De besøgende har tillid til hinanden, i hvert fald meget mere end de har tillid til marketingfolk. Det er menneskets natur at være skeptisk i første omgang. Gør derfor brug af brugeranmeldelser på din webshop (eller opdigte et hav selv.) Nogle af disse vil omfatte:

  • Udtalelser – Disse alene vil sandsynligvis ikke påvirke meget, medmindre du gør meget ud af dem. Du skal derfor tilføje kontaktoplysninger og foto samt kontaktmulighed hvis muligt.
  • Video Udtalelser – Er endnu mere kraftfuld men tidskrævende og svær at få i hus. Her kan de besøgende se “at der er tale om rigtige mennesker”. Dette kan sagtens være din far eller fætter til at starte ud med.
  • Produkanmeldelser – Vi er skeptiske men gode anmeldelser såsom af sugestyrke vil altid påvirke i den rigtige retning hvis vi står og skal vælge støvsuger. Er ni-ti mennesker så enige så vil købet gå lidt lettere.
  • Off-Site – Hvis du kan få rigtige mennesker til at skrive deres egne anmeldelser på deres egne hjemmesider eller blogs, er det endnu mere kraftfuldt. Dette er en super stærk metode til at overbevise de besøgende, særligt hvis de kan finde frem til disse ved f.eks. at søge på Google. Bonus: Du kan endda linke til disse anmeldelser fra din egen webshop. Kræv dog ikke noget backlink retur. – Har du hav af links ind som også får retur lugtes det hurtigt og graven er begyndt at blive gravet af sig selv.

Avancerede tiltag for bedre konvertering.

Ud over de enkle, grundlæggende metoder til øget konverteringer, er der også en række avancerede taktikker, du kan benytte dig af for at øge konverteringen endnu mere.

Metoderne har høj succes og er benyttet af verdens bedste markedsførings eksperter! Det fantastiske er, at du behøver ikke at være en big-time marketing guru for at bruge deres teknikker. Alle kan bruge metoderne til at øge antallet af konverteringer betydeligt. Bedst af alt, taktikkerne er faktisk meget simple at sætte i værk på dine egen webshop! Så lad os tage et kig på nogle af de avancerede metoder, du kan bruge til at sætte skub i konverteringer.

Læs
Sådan laver du nemt basic SEO analyser for kunder der anvender Wordpress

Noget gratis!

Ja du læste rigtigt. At tilbyde noget gratis er en af de mest magtfulde salgs motivationsfaktorer du nogensinde har set. Det handler om gensidighed. Ser du, De fleste kender til samvittighed. Når nogen gør noget rart for dem, føler de, de bør gøre noget til gengæld. Befinder du dig f.eks. i en dagligvarebutik og vælger at smage på en smagprøve, vil de fleste føle sig forpligtet til at købe produktet, særligt hvis der også er en “billig” spot-pris her og nu. Nogle vil gå så langt, at købe produktet, selvom de ikke kan lide det for at undgå, at såre personens følelser eller for ikke at føle, at de har “nasset”.

Du kan endda gøre følelse af forpligtelse endnu stærkere ved subtilt at nævne, at du har givet dem noget gratis. Ofte brugt af de store drenge i spillet. Du har helt sikkert prøvet at modtage en meddelelse om, “Vi håber at du nyder din gratis, og helt uforpligtende prøveperiode!”. Her minder de dig om, at du har fået noget gratis, og gør din hjerne grydeklar til, at det er tid til at gengælde dette ved at køb af den fulde version.

Stresser.

Stresser er en taktik du sikkert er stødt på, på en eller flere salgsside. Der er mange forskellige metoder til at stresse den besøgende, men i bund og grund virker de helt ens. Kort fortalt går det ud på at fortælle den besøgende, at de skal købe inden for en fastsat tidsramme, ellers vil de gå glip af nogle store fordele. Her er et par ideer:

  • Særlig pris, i en kort tidsbegrænset periode.
  • Særlig pris der udløses efter X antal minutter mv.
  • En særlig bonus de ellers ikke kan få adgang til.
  • Eller endda noget så simpelt som købsadgang (såsom med begrænsede kopier).

Du skal altså give den besøgende et reelt incitament til at købe HER OG NU. Enhver kan selvfølgelig forlade dit websted og komme tilbage senere, for at købe, men de fleste der forlader din webshop vil aldrig komme igen. Hvis du ønsker at få salget, må du ikke give dem en chance for at forlade din webshop uden de kan blive fristet af et eller andet. Måske Countdown Monkey er noget for dig hvis der ikke findes et modul til din valgte platform.

Læs
Skab fantastisk kort indhold der sælger, Hvis du er klar (det håber jeg du er)

Du vil få success med stresser, fordi ingen ønsker at gå glip af noget. Det er menneskets natur. Vi hader at gå glip af ting. Derfor skal du motivere de besøgende til at træffe en beslutning her-og-nu i stedet for, at de får lov til at tænke.

På-siden Popups.

På-siden popups kan ikke så let spæres som du kender det fra standard popups, og disse er mere effektive, idet de virker som en mere naturlig del af landingssiden. Med på-siden popups får du bl.a. mulighed for at lave en glide frem popup samt andre, der nemt fanger den besøgendenes øjne.

Tilbyd forskellige betalingsmuligheder.

Vidste du, at de fleste online webshops kun tilbyde én standard betalingsmulighed, såsom kreditkort eller PayPal? Nogle tilbyder to. Meget få tilbyder tre. Men jo flere muligheder, du tilbyder, jo bedre. Du kan med stor fordel tilbyde alle de kortmuligheder der er til rådighed gennem din betalingsgateway. Benytter du ePay eller Quickpay kan du nemt og hurtigt tilvælge MobilePay. Det kan du sikkert også hos andre betalingsgateways. Tilbyd også Paypal trods de tager sig godt betalt – mange vil ikke anvende det alligevel men her vil du få køb i kurven, der ellers ville gå tabt. Du kan også prøve at tilbyde BitCoin eller Dash betaling.

Er dine produkter i den tunge ende når vi snakker priser? Her vil det være en stor fordel at kunne tilbyde -betal senere- eller at dele betalingen op. Mange besøgende vil med et højt beløb komme frem til, at det er for meget at bruge på én gang.